Aktuelt 15.dec.1999 - side 10

Situationen tilspidses i Burma

Af Helle Degn (S) formand for PD Burma

Vi har her i efteråret oplevet det glædelige, at Østtimor endelig har fået sin selvstændighed. Det krævede ulykkeligvis sine menneskelige ofre trods det, at uafhængigheden blev meddelt ved et demokratisk valg.

Desværre går det ikke sådan i alle de asiatiske lande. I den seneste tid er situationen i Burma blevet tilspidset

Den 4. november blev en FN-rapport fremlagt om menneskerettighedernes forhold i Burma. Rapporten fik ikke uventet en hård medfart af Burmas FN-ambassadør, der hævdede, at rapporten var skrevet på baggrund af en forudindtaget holdning, som var både nedsættende og faktuel forkert, når det gjaldt antallet af folk, der var blevet ydmyget i militærregimets varetægt.

Militærregimet er bange for, at den spændte situation i landet skal medføre uoverskuelige optøjer. Tydeligst ses generalernes frygt ved, at man nu vender sig mod Thailand, som har drevet lobbyvirksomhed for regimet i EU-kredse.

Denne strategi ? at pege på udefra kommende problemer/ trusler ? er ofte anvendt, når diktaturer og militærregimer skal overbevise landets indbyggere om, at det er nødvendigt at stramme op både militært og politisk. Trods denne strategi kan man ikke komme uden om, at det politiske pres er bygget op indefra på grund af stor utilfredshed blandt burmeserne.

Regimet har vendt sig så skarpt mod Thailand, at militæret har sat sine elitetropper ind ved grænsen mellem Thailand og Burma. Modsat tidligere uoverensstemmelser mellem de to lande har Thailand denne gang valgt ikke at give Burma nogen form for undskyldning.

Langs den lange grænse udspiller sig situationer, som på forfærdeligste vis er ti gange værre end Kosovo. Tusindvis af mennesker er allerede drevet på flugt og forfølgelsen fortsætter.

Situationen tilspidser sig, da militærregimet nu konfronteres med trusler fra både ind? og udland.

EU's trojka med Finland i spidsen har været på besøg i Burma og fik lov at møde både Aung San Suu Kyi, lederne af The National League for Democracy (NLD) samt lederne af de etnisk baserede politiske partier.

Denne åbning i forhold til EU skulle måske bruges som et internationalt redskab, der måske kan være med til at danne det fundament, der er påkrævet for forhandlinger mellem militærregimet, NLD, de etniske partier, Aung San Suu Kyi samt samarbejdslandene fra ASEAN.

Aung San Suu Kyi og hendes demokratibevægelse har aldrig grebet til vold og vil aldrig gøre det, men der er mange andre grupper i Burma, som er ved at have fået nok. De vil ikke finde sig i mere. De er klar til at gribe til våben og bruge voldelige midler i kampen for friheden. Tiden er ved at rinde ud for diktaturets kontrol.

Billedtekst: FN's rapport om menneskerettighedernes forhold i Burma fik en hård medfart af Burmas FN-ambassadør. Men man kan ikke komme udenom, at det politske pres er bygget op indefra på grund af stor utilfredshed blandt burmeserne, skriver Helle Degn (S). Nordfoto