Torsdag d. 8. oktober 1998

Den Internationale forpligtigelse også for en aktiv dansk Sikkerhedspolitik, blev klart udtrykt ved Det Sociale Topmøde i 95. Social udvikling og væk fra fattigdommens skel.

Fordelingen af materielle værdier og kampen om de åndelige værdier - vil være udfordringen på vores vej ind i det 21.århundrede.

Det må være en opgave bestandigt at minde også andre nationer om forpligtelserne fra Det Sociale Topmøde, men også selv som foregangsland at vise vejen frem, ved vort eksempel, vores internationale bistand og vores aktive tilstedeværelse i internationale fora som FN, EU, OSCE osv.

2) For det andet mener jeg, at man i den nye tids sikkerhedspolitik bør understrege det europæiske samarbejdes betydning. EU er såvel på globalt som på regionalt plan et uomgængeligt og positivt element i dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Resultaterne på Kyoto-topmødet understregede, hvor langt man kan komme via det europæiske samarbejde på globalt plan, når det gælder sikkerhedspolitikkens nye aspekter - de globale miljøproblemer. Amsterdam-traktatens krav om demokrati, ikke-diskrimination og respekt for menneskerettighederne er i forbindelse med optagelsen af de østeuropæiske ansøgerlande også et væsentligt bidrag til mere af den såkaldte bløde sikkerhed. Et par eksempler på at EU’s tilskyndelser har effekt:  

• Letland med sit russiske mindretal på omkring 700.000 personer. De er ikke blevet behandlet specielt lempeligt, siden Letland løsrev sig fra Sovjetunionen. Blandt andet har det været svært for etniske russere at opnå statsborgerskab og dermed stemmeret i Letland. Også adgangen til højere offentlige stillinger og ordentlig uddannelse var begrænset for store dele af mindretallet. EU-Kommissionen påpegede i sin vurdering af ansøgerlandene, at disse problemer skal løses, før der kan blive tale om medlemsskab. Den 1. maj 1998 annoncerede den lettiske udenrigsminister en ny lov om statsborgerskab, som blev vedtaget her for nyligt.

• Der har tidligere været dødsstraf i alle de baltiske lande. EU´s afstandtagen fra dødsstraf har imidlertid haft sin effekt. Estland har allerede afskaffet den. Letland meddelte 16. maj 1998 at dødsstraffen ville blive afskaffet som led i forberedelserne på EU-medlemskab. Litauen har endnu ikke taget det nødvendige skridt væk fra dødsstraffen, men udsættes for samme pres som sine nabolande.
• Også i Centraleuropa er der store potentielle mindretalsproblemer. Der er eksempelvis et mindretal på 600.000 ungarere i Slovakiet og 1.7 millioner ungarere i Rumænien. Slovakiet enedes om en venskabspagt med Ungarn i 1995. Rumænien og Ungarn har ligeledes indgået en aftale om "forståelse, samarbejde og godt naboskab", hvor landene bl.a. lover at tage behørigt hensyn til minoriteter og at afstå fra at gøre territoriale krav gældende overfor hinanden.

3) For det tredie synes jeg Danmark bør nyttiggøre sig yderligere i menneskerettighedspolitikken så vi ikke kun kan vælge reaktionerne enten : sanktioner eller passivitet. Der både kan og bør gøres en indsats for demokrati og menneskerettigheder på mange flere fronter end vi gør det idag.

4) For det fjerde bør man i sine overvejelser om forsvarskommissionens betænkning være omhyggelig med balancen i synspunkterne. På den ene side er det oplagt, at man efter den kolde krigs afslutning bør foretage en nyvurdering af sikkerhedspolitikken, hvor der lægges mere vægt på den "bløde" sikkerhed: Forebyggelsen af social uro, nationalisme og flygtninge- og miljøproblemer ved hjælp støtte til de nye demokratier i Østeuropa og til den tredie verden i øvrigt og det koster penge.

På den anden side skal man naturligvis være opmærksom på, at "moderne" sikkerhedspolitik også indeholder "hårde" elementer - som koster penge. Etableringen af det Humanitære Beredskab og den Internationale Brigade og Danmarks aktive tilstedeværelse i fredsbevarende aktioner er en væsentlig del af dansk udenrigspolitik, som kræver en større humanitær såvel som konfliktforebyggende indsats og en betragtelig militær kapacitet . Et klogt balancepunkt skulle gerne udkrystalisere sig af den kommende debat.

Med en høj aktivitet både sikkerheds- og udenrigspolitisk kan Danmark yde sit bidrag til at det 21. århundrede bliver DEMOKRATIETS ÅRHUNDREDE