Når de siger sådan nogle pæne ting .. så tuder jeg! [smil fra salen]

Sådan er der så meget, der er forkert. Men .. det jeg vil sige her i dette gruppeværelse og ved denne her lejlighed er, at .. historiens hjul drejer jo. Og vi er her et sekund, og i det sekund, der skal vi bare gi' den hele armen - arbejde som om vi skulle leve evigt - og elske, som skulle vi dø i morgen.

Min generation har oplevet mange ting: Sovjetstaten rulle på det skrækkeligste. Vi har oplevet Vietnam-krigen, vi har oplevet Sydafrikas apartheid, Chile og Grækenland som militære diktaturer. Vi har oplevet Serbien som diktatur, og vi tænker meget på den serbiske befolkning netop i dag .. her efter klokken tre, hvor det går løs. Også jeg sender - og jeg håber, at I også engang imellem sender en tanke til Aung San Suu Kyi i Burma.

Der er mange mennesker, for hvem demokratiet ikke er nogen selvfølge og for hvem, der skal betales en uendelig høj pris. Derfor er det vigtigt at være med i sin tid, gå ind i sin tid og give sit bidrag. Min generation har kæmpet imod den kolde krigs terrorbalance. Jeg kan huske - i dette lokale - da vi havde diskussionen om opstilling af krydsermissiler. Der var nogle af MFerne fra 80'erne, der gik helt 'bananas'. Vi havde sådan nogle rigtig gode diskussioner: Vi diskuterede atomkraft. Også der stod den i min partigruppe på det hårdeste. Det var en stor 'fight' og det var en spændende diskussion. Og så diskuterede vi også aborten. Der var mange ting, som man i dag tager som en selvfølge, det var store kampe i sin tid og optog vores sind. Og noget af det, der altid har optaget vores sind er jo også, at den enkelte først og fremmest skulle have sin hverdag til at fungere, dvs. kampen mod arbejdsløsheden. Her har vi ham, der har gjort det flottest på den front [peger på Statsministeren].

Så vil jeg sige: Historiens hjul drejer, og min generation skal nu tackle det, som er den største udfordring, som jeg oplever det, hvor jeg kommer: Det er globaliseringen. Altså - det lyder som noget meget, meget teoretisk noget. Jeg vil bare sige, at det påvirker vores hverdag, meget mere end vi selv .. at den "fiser ind". I dén grad påvirker det os. Og mit svar på globaliseringens udfordring er bl.a. Europa. Jeg skal nok lade være med at lave valgkamp, for vi er færdige med valgkampen [Statsministeren indskyder en bemærkning om "en ny dialog"]. Det som vi er oppe imod som generation, det er det som Jacob Buksti har 'punkteret' og oversat en meget udmærket bog [hallo, hvor er han?], det er tilfredshedens og selvtilstrækkelighedens tyranni.

Det er vigtigt for os at forstå, at nu hvor de 2/3 af os har fået det godt - som Poul engang har sagt det: Og den sidste 1/3 har det mindre godt - og hvor har vi svært ved at dele! Det er grimt at se på, og det skal også klares.

Historiens hjul drejer. For mit vedkommende vil jeg sige: Moderen har gjort sit job. Det bliver med med- og modspil, og nogen har nævnt en masse af disse ting. Det blev en udviklingsplan 2000, som jeg selv synes var spændende. Det blev et humanitært beredskab, som Ole [Løvig Simonsen] talte om. Det blev Ligestillingsrådet, som vi har fået en minister på [peger på Jytte Andersen], det er bare så stolt over og glad for at vi har fået. Det blev Børnekommissionsarbejde, det blev et Etisk råd, som også gik ind i tiden og prøvede at stille spørgsmålstegn ved, hvad er det teknologien og teknikken gør ved os. Og hvad er det vores moral gør ved os. Det blev til etablering af et Center for Menneskerettigheder, som jeg nu får et meget tæt samarbejde med, og det glæder jeg mig meget til.

Og til sidst så blev det altså her - for mit vedkommende - en kommissæropgave, som jeg med stor glæde og interesse kaster mig ind i og sagde tak til. Det er ikke alene vores regering, men 11 regeringer rundt om Østersøen, som sagde: "Okay, vi køber dig moster, for så [latter overdøver taleren]. Derfor går jeg nu ind og siger, at en af de store udfordringer er globaliseringen, og i globaliseringen er ??? den økonomiske kriminalitet. Jeg har siddet og skrevet rapporter om det i Europarådet - det er dødsspændende, og I kører altså hurtigere end det "fiser ind" op i hovedet på os selv og hos vores vælgere. Og det ??? på sådan nogle som os, der gerne vil demokratiet. Vi vil gerne dialog, men i mellemtiden har de andre ikke nogen dialog. Og det suser bare .. og de forener sig.

[Bogmærke] Til slut vil jeg sige: Store ørne og smukke svaner er fløjet igennem dette lokale. Både her - og også derude, og det har været en utrolig bagage at have fået lov til at få med i sit liv - og få alle disse oplevelser med.

Jeg har - som Poul - og som de fremmeste i mange forskellige lande fået lov til at en Vaclav? Havel og støttet ham, da han sad i fængslet og møde ham, da han sad på præsidentposten i hans fine saloner. Jeg har mødt en Nelson Mandela i den samme situation - og hans partifolk, da de kæmpede sammen både før apartheid blev ophævet. Og derfor blev jeg også så glad for, at det var min Statsminister, der rejste derned og var med til at fejre Nelson Mandela som den første præsident.

Jeg har fået lov til at få et knus af og et godt samarbejde med Kofi Annan, Bhutos Gali?. Han inviterede mig - og det var jeg meget stolt af - til at blive hans rådgiver til det sociale topmøde i '95 i Danmark, hvor Danmark virkelig kom på landkortet. Jeg var stolt af at jeg måske var en af mødrene til den konference, o gjeg var stolt af, at jeg var Bhutos Gali?s - en af de fem rådgivere, som han havde udpeget til at håndtere den konference. Jeg var stolt af at være med på et lille bitte lands vegne, men hvor vi altid kan gøre en forskel.

Jeg har fået knus af Hillary, jeg har fået knus af Schevardnadze?, jeg har fået knus af .. ja, hvem ikke? [høj latter fra salen] .. og jeg ville bare sige, det er udstrålet heraf [gruppeværelset]. Det er udsprunget af dette her job i Danmark. Som Poul selv oplever, oplever jeg jo også, at det ikke handler om, at man repræsenterer et stort land eller et lille land, men om man repræsenterer en stor tanke. Repræsenterer man en stor tanke, som man kan enes om, så kan vi få meget med os på vejen, og vi kan gøre den forskel.

Det har også været et fantastisk privilegium at få lov til at komme ud i flygtningelejre i Azerbajdan, som var nogle af de seneste, som jeg har været i. Stå ved grænsen mellem/[i?] Georgien og Kosovo. Stå i Kroatien, Østslavonien, disse steder i et flygningetelt med grædende mennesker og kvinder - lige som jeg tænker Bernadotte må have følt: Hvor er det godt at du er her, for så ved verden, at vi sidder her! Derfor kommer kvinder til kvinder og giver et knus.

Jeg har mødt mange NGO'ere og ildsjæle, som jeg sætter så højt. Jeg er enig med Poul: De er ikke folkevalgte - nej, men de er brændende ildsjæle, og de skal vide, hvad deres funktion er, og vi ved, hvad vores funktion er. Og det skal vi bruge sammen! Så det har været en fantastisk oplevelse, det er gået alt sammen ud af dette hus.

Jeg vil sige tak til kolleger, jeg vil sige tak til kammerater, jeg vil sige tak til medarbejdere - for dette her hus. Jeg vil sige tak til Ballerupkredsen [peger på repræsentanter for kredsen], jeg vil sige tak til Ama'r, hvor det hele startede [han står dérovre], det var ham, der i det hele taget fik mig ind i kommunalpolitik, og bagefter så førte vi os frem [højrøstet latter], og bagefter er der alle dem fra Farum, hvor jeg boede med min familie og sidst, men ikke mindst er der selvfølgelig min familie og mine venner, som har stået bi, når det har været nødvendigt.

Som Poul oplever det, oplever jeg også: Det er ikke flovt at fælde en tåre. Det er naturligt at fælde en tåre. Det er bare skide irriterende, at man ikke selv har styr på det! [høj latter].

Det er godt, at vi har den menneskelige styrke, som både alle disse dejlige mennesker giver os i deres hverdagsliv. Det er en stor rigdom, og det skal siges en tak.

Historiens hjul drejer. Og nu er det, at jeg lige skal have blinket til min søn [der er blinket - fra sønnen]. Og der vil jeg bare sige: Det er så svært at sige tak på den rigtige måde, det ved vi alle sammen godt. Men .. jeg har bedt en veninde, en pige, der hedder Trine Gadeberg, om at komme og synge et par sange for os. Der er tre små numre - og jeg håber at I får tid til at nyde det. Det ene er fra West Side - ikke politisk, men fra West Side Story - "Somewhere out there, you know" og så: It's time to say goodbye, men .. den sidste sang er selvfølgelig: "I'll see you all again".

Tak [latter og klapsalver].