Eksempler på spørgsmål/svar:

Arbejdsgiverfinancieret sundhed

Hvis et firma betaler for en medarbejders sundhed f.eks. i form af en operation på et privathospital - fordi firmaet har hårdt brug for medarbejderen - så skal den pågældende betale skat af dette frynsegode.

Hvis den samme medarbejder bliver sendt på et langvarigt kursus til en pris i samme klasse som operationen, ja så skal medarbejderen ikke beskattes.

I begge tilfælde har firmaet en interesse i at betale, fordi det får nogen igen, men i det ene tilfælde koster det medarbejderen penge - i det andet ikke.

Kan nogen forklare mig logikken ?

Svar:

Der er ingen logik at hente, kun ren politik. Først at værne om et fælles offentligt sygehusvæsen. Dernæst at samfundet får noget for pengene ved at folk uddanner sig.

HvideRusland og OSCE

I morges hørte jeg i Radioavisen, at den HvideRussiske præsident ikke ville tage imod formanden fra OSCD - den polske udenrigsminister!

Dog havde man givet OSCE lov til som den første udenlandske institution at oprette et kontor.

Hvorfor sådan en reservation ?

Svar:

Vedr. OSCE i Belarus er det glædeligt at en OSCE tilstedeværelse i landet. Grunden til at Præs. Lukaschenko ikke ville modtage OSCE`s formand skyldes det dårlige bilaterale forhold der netop er imellem Belarus og nabolandet Polen.

Beskyldningerne fyger over over landegrænsen. Men det er glædeligt at Polens udenrigsm. Geremec drager afsted. I næste måned skal jeg selv lede en international OSCE parlamentariker delegation til Belarus for at tale med alle led i ledelsen af landet og oppositionen, presse og NGOère. Hvis vi altså kan enes om et program for besøget og ikke tvinges til kun at mødes med dem som Præsidenten synes vi skal ha`lov til at mødes med.

Arbejdsgiverfinancieret hjemmePC

Hvis de fleste privatansatte får en firmabetalt PC mod at erhverve et PCkørekort - så kan jeg ikke lade være med at spørge: Hvem skal så hjælpe de arme syndere, der ikke har en arbejdsgiver, der vil finansiere en PC ?

Man kunne spørge videre, om offentligt ansatte skal henvises til B-holdet eller egenfinansiere en hjemmePC, der endda er koblet til Internettet, hvorved adgangen til information yderligere forbedres.

Eller hvad med dem, der ikke har nogen arbejdsgiver overhovedet ?

Da jeg var 7-8 år gammel - tror jeg - havde jeg det held, at jeg kunne få adgang til biblioteket, hvor jeg fik adgang til information. Det blev mit held, idet jeg senere fik en god uddannelse trods det, at jeg ikke havde rige forældre med eget klaver og bogskab. Og jeg skal heller ikke glemme Socialdemokratiet, der dengang opfandt noget så himmelsk som "Ungdommens Uddannelsesfond".

I dag tror jeg næppe at selv fattige familier har de største problemer med at få adgang til bøger og tilsv. information - men hvad med adgang til information, som kun findes på nettet ? Er det ikke på tide, at man endnu engang tænker på de, der ikke har råd til en PC til 8-12.000 kr. samt internetadgang med alt, hvad det fører med sig ?

Man kunne sige: Det er en opgave for skolen og/eller biblioteket, idet alle unge skal have mulighed for at komme til faddet. Måske ikke i en de luxe udgave i hjemmet, men et tilbud om gratis PC- og internetadgang på skolen og/eller biblioteket ville ikke være nogen dårlig modvægt mod erhvervslivets nye charmekampagne.

Eller undskyld - det skal ikke misforstås: Jeg synes godt om ideen med PCere i hjemmet, på arbejdspladsen osv. Det styrker sikkert konkurrenceevne osv. Men - jeg vil altså gerne være fortaler for, at også mindrebemidlede får adgang til herlighederne.

Svar:

Så alle børn (uanset et hjem med klaver eller ej) kan få adgang til al den nye elektronisk baserede viden, har den regering Danmark har været ledet af de sidste 5 år rent faktisk hvert år afsat en særlig pulje af penge til den elektroniske oprustning af den kommunale folkeskole.

Derudover er det op til kommunerne selv også at prioriterer opgaven i den kommunale økonomi. Det vi ønsker ligger helt på linie med de holdninger du her udtrykker. M.v.h. Helle Degn.

Menneskerettigheder

Jeg læste i politiken i mandags, at du foreslog et nyt mimesterium til menneskerettigheder. Jeg ved at du og mange andre (incl undertegnede) synes, det er en særdeles vigtig sag - men et helt ministerium. Kunne det ikke lægges ind under et af de eksisterende.

Svar:

Jeg prøver igen, mit svar som jeg skrev igår er blevet "borte", hvor det så end måtte være i cyperspace.

Jeg har ikke foreslået et nyt ministerium, men det har Steen Gade og CD. Det jeg skrev til Statsministeren for snart tre uger siden var, at der i et kommende regeringsgrundlag burde etableres et særligt resorområde for menneskerettigheder, da denne sag blev for stedmoderligt behandlet, og trængte til tværgående koordinering med Justitsministeriet.

Som i Norge ved den seneste regeringsdannelse fik en minister denne særlige opgave.Norge tager langt flere initiativer end Danmark på dette område, hvilket jeg foreslog at man gjorde noget ved, ved dannelsen af de nye ministerier efter et valg.

Trafikpolitik og arbejdsmarkedspolitik

Hvis trafikudvikling fortsætter efter linealen, så kan vi se frem til en del trafikpropper - især i hovedstadsområdet.

Og det uanset at man måske planlægger 16-spors motorveje på kryds og på tværs.

Så derfor vil jeg efterlyse en ny politik, der kombinerer trafikpolitik med arbejdsmarkedspolitik.

Kort sagt vil jeg foreslå, at man præmierer de personer, der bliver hjemme i myldretiden og arbejder f.eks. med en PC, der er tilkoblet deres arbejdsgivers lokalnet.

Hvis man f.eks. ordner sin elektroniske post, renser lidt ud i PC-mapperne, læser internet-nyhederne f.eks. mellem kl. 7 og 9 - ja så kan man få et "trafiktilskud", idet man jo ikke belaster indkørselsvejene til København - eller for den sags skyld et S-togssæde.

Stat, Amt og Kommune kan så spare adskillige mia. kr. til "udbedring" af trafiksituationen. Eller sagt på anden måde: Er vi virkelig interesseret i at få samme tilstand som i Los Angeles området ? Skal vi fortsætte med at lave 4 baner i hver retning på Helsingørmotorvejen osv. osv. ?

En anden mulighed er at præmiere de personer, der frivilligt opgiver deres nuværende arbejde og søger et nyt, der ligger nærmere deres bopæl. Eller den omvendte situation: At præmiere de personer, der er villige til at flytte deres bolig tættere til deres arbejde.

Ikke at jeg har noget imod privat, individuel trafik - tværtom ! Jeg holder meget at at køre på arbejde i bil - men ærlig talt: med den nuværende sammenpresning på ringveje og indfaldsveje er det ikke nogen fornøjelse.

Så mit motto er: Hvad der kan flyttes af fysisk trafik til logisk trafik - dvs. fra veje/togspor til telefonledninger/ISDN-linier/Internet mv. - ja det bør støttes og gerne i starten med statslige initiativfonde

Svar:

Spændende tanker. Teknologien vil nok lede os et stykke ad den vej du er inde på. Derudover ser jeg gerne at vi får investeret i mere moderne storby-kollektive trafikløsninger, og gør det mere attraktivt at lade bilen stå i kortere afstand fra bykernerne.

Ulandsbistand

Der er talt så meget om, at vi bruger for meget til U-landsbistand - og at vi skal sænke den. Er det nu også klogt?

Jeg mener, at U-landsbistand er mere end penge ud af vort land. Er det ikke rigtigt, at en del vender tilbage til danske virksomheder i form af leverancer til de lande, som Danmark yder bistand til?

Befolkningen i U-landene har også krav på en ordentlig tilværelse. Det kan vel ikke være rigtigt, at der i vor tid er den kolosale forskel på mulighederne for de forskellige folkeslag på vor klode.

Efter 2. verdenskrig kunne man vel også se Marshall-hjælpen som en slags "U-landsbistand" til Vesteuropa. Takket være denne hjælp blev der skabt millioner af forbrugere, så Amerikanerne kunne udvidde deres marked og også selv få gavn af den hjælp, de ydede Vesteuropa.

Derfor mener jeg, at U-landsbistand er både godt og nødvendigt både menneskeligt - men så sandeligt også for vor egen økonomi på længere sigt.

Hvad mener du selv? Kan du oplyse hvor meget der vendet tilbage til danske virksomheder og dermed er med til at opretholde danske arbejdspladser?

Svar:

Vor U-landsbistand er som du nævner det ikke helt uegennyttig. Returprocenten som det kaldes er helt oppe på 62%. Altså vender vor indsats tilbage i form af leverancer fra dansk erhvervsliv. Det vil også sige at mange danske arbejdspladser eksisterer på grundlag af de penge vi satser på U-landenes egen evne til selv at hjælpe sig igang.

Der eksisterer brede flertal i både Folketinget og i befolkningen for den indsats Danmark yder på denne front. Vi ta ler jo i realiteten også her om både at forebygge større flygtninge strøm me og om et minimum af anstændighed og solidaritet med de aller fattigste af de fattige lande.For hver dansker taler vi her om at betale det det koster for en til to pakker cigaretter om måneden. V og K taler om at reducerer dette be løb yderligere - og her er det at jeg synes at anstændigheden hører op