I forbindelse med Folkeafstemningen om Amsterdam-traktaten deltog Helle Degn i en tværpolitisk gruppe: "Kvinder på tværs", som man kan læse mere om på denne adresse ..  (nb! som nu er nedtaget/webmaster)

Da man jo ikke ved, hvornår en aktuel Web lukker og slukker, har jeg tilladt mig at kopiere nogle sider derfra:

kvinder_snakker (4K)

Vi kvinder vil gerne have mere indflydelse i Europa. Vi vil kæmpe for fred, en lavere arbejdsløshed, et bedre miljø og overholdelse af menneskerettigheder på tværs af landegrænser.

Det er nogle af de emner, som Amsterdam-traktaten behandler. Og som kvinder på tværs af politiske skel derfor stemmer ja til.

Du skal også bruge din stemme den 28. maj for at blive hørt. Det er din demokratiske pligt.

Skriv til de kvindelige politikere, der er gået sammen for at sikre et ja til Amsterdam-traktaten, hvis der noget du er i tvivl om, eller hvis der er spørgsmål, du vil have svar på.

  • Helle Degn, MF (Socialdemokratiet)
  • Karin Riis-Jørgensen, MEP (Venstre)
  • Lene Espersen, MF (Det Konservative Folkeparti)
  • Elisabeth Arnold, MF (Det Radikale Venstre )
  • Kirsten Auken, Flkt. kandidat (Socialistisk Folkeparti)

kvinder_snakker_HDfoto.jpg (15372 bytes)Helle Degn
Medlem af Folketinget, Socialdemokratiet

"EU sikrer os indflydelse der, hvor beslutningerne tages. Det er ikke sikkert, at vi altid får medhold, men vi skal være med for at kunne præge debatten. Og EU er den fælles instans, der har betydning, når vi taler om fred, tryghed, samarbejde og fælles værdier. Kun ved at være en del af EU, kan vi høste værdien af de fælles aftaler om løn, serviceydelser, pension og arbejdsmiljø. Derfor vil de nye demokratier i øst også være med."