A rbejderbevægelsens
Faglige, Politiske Sekretariat

EU98 - Amsterdam traktaten.

Man siger da ikke nej til noget, der er bedre. Stem Ja til Amsterdam-traktaten den 28. maj. Her er nogle gode argumenter:

fro_x.jpg (9667 bytes) Ja, kys frøen.

Ikke fordi den skal forvandle sig til en prins.

Men fordi en frø er et tegn på et godt miljø.

Syreregn og anden forurening kender ikke grænser.

Derfor er et udvidet samarbejde om miljøet nødvendigt.

Det kan du få, for med et ja til Amsterdam-traktaten skal der tages miljøhensyn overalt.
kat_x.jpg (11120 bytes) Opførslen.

Danskerne gør som katten: Går sine egne veje.

Også når det gælder EU. Det har vi lov til.

Både 28.maj. Og fremover.

Men 28.maj er det Amsterdam-traktaten, det gælder.

Ikke hverken EU eller de fire forbehold.

Vi er med. Og forbeholdene er vores.

De gælder. Også 29. maj.
Kirsebar_x.jpg (6964 bytes) Som dansker kan man sagtens spise kirsebær med de store.

Danmark klarer sig godt, også i international sammenhæng. Ikke mindst i EU.

Der er store danske fingeraftryk i Amsterdam-traktaten. Den tilføjer en række menneskelige og miljømæssige hensyn til det bestående.
  • Udvidelsen af Europa mod øst gør traktaten til et fredens projekt
  • Beskæftigelsen bliver bedre, fordi EU-medlemmer skal støtte hinanden i at skabe flere og bedre job
  • Miljøet bliver bedre i Danmark og Europa, fordi miljøhensyn skal med hver gang, der træffes beslutninger
  • Forbrugerbeskyttelsen bliver forbedret, så kampen for sundere fødevarer og dyrevelfærd styrkes.
ravne_x.jpg (5279 bytes) Det gør kriminelle.

Og de flyver både hurtigere og længere end fuglene.

Megen kriminalitet kender ingen grænser. Det gælder især den elektroniske og den økonomiske kriminalitet.

Hvorimod narkohandlere, menneskesmuglere, illegale indvandrere og forbrydere på flugt kender grænserne alt for godt.

For at komme plat og svindel til livs, må vi derfor samarbejde på tværs af landegrænserne.

Det kan du få med et ja til Amsterdam-traktaten.
spatte_x.jpg (9639 bytes) Vi bruger nemlig hovedet, når vi arbejder.

Og vi har de seneste år fået UG med kryds og slange i beskæftigelse og finanser.

På dansk initiativ kan der nu åbnes for, at EU-medlemmerne skal støtte hinanden i at skabe flere og bedre job.

Det betyder bedre økonomi i Europa. Bedre samhandel. Og igen bedre økonomi.

Og dermed endnu flere - og bedre - job.

Det er et dansk fingeraftryk på udviklingen i Europa, og den kan fortsætte, hvis du siger ja.
ugle_x.jpg (10038 bytes) Ingen steder får man et gnidningsløst fællesskab overrakt på et sølvfad.

Man må kæmpe for goderne. Sådan har det altid været, og det
gælder også samarbejdet i Europa.

Ikke alt er perfekt, men med Amsterdam-traktaten bliver det bedre.

Det nye er fælles fodslag om især beskæftigelse og miljø. Men også om fred, forbrugerbeskyttelse og bekæmpelse af plat og svindel.

ajourført: 29.12.2005